Malermester René Reinholdt Jensen ApS

Stabil og erfaren maler til alle maleropgaver ude og inde

Malermester René Reinholdt Jensen har været maler i over 35 år og etablerede egen virksomhed i Solrød i 2008.

Vi er et solidt og stabilt malerfirma, som gennem årene har opbygget en trofast og loyal kundeskare blandt både private og erhvervskunder.

Vores kunder kender os som stabile og fagligt dygtige. Vi holder vores aftaler, kommer som lovet og gør vores arbejde ordentligt og omhyggeligt. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i udførelsen af vores arbejde. Og så er vi flinke og behagelige at omgås.

Tilfredse kunder

Vi sætter stor pris på vores trofaste kunder, som vidner om, at vi gør vores arbejde godt og tilfredsstillende.

Vi har bl.a. gennem 17 år stået for maling af plejehjem i Gladsaxe Kommune. I overensstemmelse med aftalen rykker vi hurtigt ud, når en bolig skal klargøres til en ny beboer. Her er det desuden en kvalitet, at vi er søde og rare, samt opfører os roligt og omsorgsfuldt overfor beboerne på stedet.

Vi har desuden igennem mange år stået for løbende vedligeholdelse for store erhvervskunder som Skanlog og Forum.

Vi byder dog også altid gerne nye kunder velkommen.  Kontakt os derfor med din opgave. Så finder vi en god løsning.

Geografisk dækker vi hele Storkøbenhavn. Vi maler for både private kunder, offentlige kunder og erhvervskunder. Vi tager både enkeltopgaver og indgår aftale om løbende vedligeholdelse.

Vi er pt. 2 medarbejdere i virksomheden, men har derudover et godt netværk af dygtige samarbejdspartnere, som vi kan trække på. Derfor kan vi hurtigt mande op til større opgaver.